Fortsæt til indhold

Lig fundet i udbrændt villa: Kan ikke identificeres

Politiet kan ikke identificere et lig, som er fundet i udbrændt villa i Humlebæk

Krimi
Arkiv

En død person er fundet i den villa på Boserupvej i Humlebæk, som udbrændte i nat.

I garagen stod en bil parkeret og Nordjællands Politi kan ikke afvise, at det er liget af den 86-årige mand, som boede i villaen, som politiet nu har fundet liget af.

Det oplyser Henriette Døssing fra Nordsjællands Politi.

"Vi har fundet en død person i brandtomten, men kan ikke sige, hvem det er, men de pårørende er blev orienteret om, at der er fundet en død person i huset," siger hun.

Nordsjællands Politi oplyser samtidig, at det ikke har været muligt at finde ejeren af huset efter branden opstod.

Anmeldelsen om branden indløb klokken 02.34, og da brandvæsenet kom frem, var villaen fuldstændig overtændt.

Politiets teknikere arbejder fortsat i brandtomten, men det er fortsat ikke klarlagt, hvordan branden er opstået, oplyser Henriette Døssing.