Uheld i den tætte morgentrafik på motorvejen ved Hadsten
Tre biler stødte mandag morgen sammen i et harmonikasammenstød på Nordjyske Motorvej ved Hadsten
Arkiv
Mandag klokken 07.19 skete der et færdselsuheld på den Nordjyske Motorvej ved Hadsten. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
I den tætte morgentrafik skete der harmonikasammenstød i sydgående retning på motorvejen, da en 57-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil, ført af en 48-årig mand, der efterfølgende blev skubbet ind i den forankørende bil, der blev ført af en 59-årig kvinde.
Der skete ingen personskade, men betydelig materiel skade ved sammenstødet, oplyser politiet.
jwh