Kobber for mange tusinde kroner stjålet i Hammel
En virksomhed i Hammel har haft indbrud
Arkiv
Ukendte gerningsmænd har i mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen stjålet for mange tusinde kroner kobber fra en virksomhed på Englandsvej i Hammel. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Politiet fik en anmeldelse om tyveriet klokken 9.28, da medarbejderne havde opdaget, at en del kobbermateriale var stjålet fra et lager.
Tyveriet er foregået mellem mandag klokken 14.30 og tirsdag klokken 7.00. Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set mistænkelig adfærd i området omkring det tidspunkt, eller som har oplysninger, der kan føre til gerningsmændene.
jwh