Kastede med stol og nægtede at forlade stedet
En 30-årig mand fra Herning skabte tumult på spillestedet Train i Aarhus
Arkiv
En 30-årig mand fra Herning blev sent søndag aften flere gange bedt om at forlade Train i Aarhus, da han var uønsket på stedet. Manden havde blandt andet skabt tumult og kastet med en stol, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Klokken 23.55 blev en patrulje for anden gang sendt til stedet for at forklare manden, at han skulle forlade området.
Da han nægtede at efterkomme politiets anvisninger, og da han råbte skældsord efter betjentene, endte han med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fik lov til at sove rusen ud i kælderen under politigården.
jwh