Fortsæt til indhold

Efter uhyggelig dødsulykke på skole: Politiet har sigtet buskrydder-firma

Krimi
Arkiv

Nordjyllands Politi har valgt at sigte det firma, der udførte gartnerarbejde på Gug Skole den 1. marts, hvor en 9-årig skolepige på tragisk afgik ved døden efter at være blevet ramt af en kørende buskrydder.

Firmaet sigtes for at have overtrådt Arbejdsmiljøloven.

Det sker efter, at Arbejdstilsynet har færdiggjort sine undersøgelser og på baggrund af disse vurderer, at buskrydderen ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet har indstillet, at firmaet tildeles en bøde på 40.000 kroner, da der er tale om en dødsulykke.

Omfattende efterforskning

Politiet og myndighederne har lige siden ulykken været i gang med et omfattende efterforskningsarbejde for at få hele hændelsesforløbet kortlagt. En lang række vidner har været afhørt, og det har også været nødvendigt at afhøre nogle af skolens elever for at få hændelsesforløbet tilstrækkeligt belyst.

Udover sigtelsen mod firmaet er den 23-årige mand, der førte buskrydderen i forbindelse med ulykken, i marts måned blevet sigtet for uagtsomt manddrab, oplyser Nordjyllands Politi.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn