Kvindelig bilist drønede ned i skrænt og ramte et træ
38-årige kvindelig bilist mistede torsdag aften herredømmet over sin bil
Jonas Wrede Hansen
Politiet mistænker en 38-årig kvinde for at have kørt spritkørsel, da hun torsdag aften mistede herredømmet over sin bil og kørte galt, så hun endte med at ramme et træ i en skrænt. Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Uheldet blev anmeldt klokken 20.33 og skete i krydset mellem Vroldvej og Skanderborgvej i Skanderborg, oplyser vicepolitiinspektøren.
(Artiklen fortsætter under billedet)
"Hun får personskade og bliver kørt til sygehuset i Skejby. Hun har fået et brud på sit bækken," fortæller Stig Simonsen.
Politiet har desuden udtaget en blodprøve fra kvinden med mistanke om spritkørsel.