Flere kvinder forfulgt af serie-sexkrænker: Nu er mistænkt udenlandsk mand anholdt
Nordjyllands Politi har anholdt en 27-årig mand for en lang stribe blufærdighedskrænkelser i Aalborg
Det er sandsynligvis lykkes politiet at anholde gerningsmanden, som menes at stå bag en lang række blufærdighedskrænkelser i det central Aalborg den seneste måned. Det skriver TV 2/Nord.
Manden, som blev anholdt fredag aften, er en udenlandsk mand, og han sigtes for mindst 10 krænkelser. To af dem fandt sted fredag aften i Skipper Clements Gade og Danmarksgade.
"Det kan meget vel være ham, der har stået bag en række tilfælde. Signalementet stemmer godt overens i forhold til kropsbygning og behåring i forhold til de anmeldelser, vi har fået,"
siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi til TV 2/Nord.
Modus har generelt været, at manden har forfulgt kvinderne på åben gade. Når kvinderne så har vendt sig om, har han blottet sin penis og onaneret foran dem.
jn