Brand på brandstation i Kolind
Skæbnens ironi ville, at der onsdag udbrød brand på redningsstationen på Ebdrupvej
Arkiv
Det lyder som en dårlig joke, men den er god nok.
Onsdag eftermiddag udbrød der brand på brandstationen i Kolind.
Klokken 16.47 brød flammer ud i en autoredningslastbil hos redningsfirmaet Reko A/S, der holder til på Ebdrupvej i Kolind.
Lastbilen var kort forinden blevet parkeret i en garagen, oplyser Østjyllands Politi.
Lastbilens kabine udbrændte indvendigt, og der var kraftig røg i hele garagen, hvor der stod yderligere tre redningskøretøjer parkeret.
Både bygningen og køretøjerne fik sodskader som følge af branden.
Den specifikke årsag til branden kendes ifølge politiet endnu ikke.
dp