Kvinde faldt i døden fra 6. sal
Omstændighederne er endnu uvisse
Arkiv
En kvinde er tirsdag afgået ved døden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.
"Vi har en kvinde, som er afgået ved døden i forbindelse med et fald fra sjette sal," siger vagtchef Thomas Hartmann.
Politiet fik anmeldelsen klokken 15.25, men de pårørende er endnu ikke underrettet:
"Vi ved endnu ikke, hvorfor det er sket, og vi har heller ikke identificeret hende endnu," siger Thomas Hartmann.
Ulykken er sket nær Centervej ved Trekroner i Roskilde.