Fortsæt til indhold

Lastbil, læsset med beton, væltede rundt og skabte kaos i trafikken

En 49-årig mandlig lastbilchauffør slap nådigt, da han tirsdag mistede kontrollen over sit køretøj og måtte se det tippe ned i vejgrøften.

Krimi

Tirsdag middag gik det vildt for sig på Randersvej nær Auning på Djursland.

En 49-årig mandlig lastbilchauffør mistede kontrollen over sit køretøj, da han kom kørende i østgående retning ad Grenåvej. Lastbilens højre hjul kom ud i grøftekanten.

Herefter endte lastbilen med at tippe om på siden, men den 49-årige slap heldigvis fra uheldet uden større skader.

Lastbilen var fyldt med beton, og uheldet medførte en del trafikale gener, fordi den ene vognbane blev spærret. Vejen var spærret i flere timer.

I forbindelse med oprydningsarbejdet var det tilmed nødvendigt at spærre begge vognbaner kortvarigt for at få trukket lastbilen fri, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.