Fortsæt til indhold

Politirapporten: Kørte over for rødt lys og kom med kreativ forklaring på positiv narkotest

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

En 19-årig mand kørte natten til torsdag i sin bil direkte over for rødt lys to gange i Brabrand.

Det skete klokken 3.01 for øjnene af to betjente, der sad i en patruljebil på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. De fik standset bilen og konstaterede, at den 19-årige fører virkede 'særdeles påvirket af narko', hvilket en narkometertest bekræftede.

Han nægtede at have kørt over for rødt lys og forklarede, at narkometertesten måske viste positiv, fordi han havde været udsat for passiv hashrygning i 45 minutter.

Forklaringen hjalp ham dog ikke den 19-årige mand, oplyser Østjyllands Politi. Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel og for at køre over for rødt to gange.

Andre nyheder fra døgnrapporten:

Fuld butikstyv anholdt og fik straksbøde

En 44-årig mand blev onsdag kl. 11.46 anholdt og sigtet for butikstyveri, efter han var blevet tilbageholdt af en vagt i Søstrene Grene på Søndergade i Aarhus. Her stjal manden seks flasker vin, inden han forsøgte at stikke af fra stedet. Det mislykkedes dog, da en vagt fik fat i ham. Da politiet kom frem, blev manden sigtet for tyveri. Da han ikke er dansk statsborger og ikke har bopæl i Danmark, modtog han en straksbøde, som han skulle betale med det samme.

Færdsel

Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 15.26 i krydset Edwin Rahrs Vej/Janesvej i Brabrand. En 29-årig mandlig bilist kørte ind over en spærreflade og ramte ind i en bil ført af en 30-årig kvinde. Ingen personer kom umiddelbart til skade ved uheldet.

Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 15.42 på J.P. Larsens Vej i Brabrand. En 89-årig kvindelig bilist ramte ind i et helleanlæg, men slap umiddelbart uden skader.

Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 16.29 på Viborgvej i Hasle. To biler ført af hhv. en 24-årig mand og en 38-årig kvinde stødte sammen. De havde forskellige forklaringer på, hvordan uheldet skete. Ingen af dem kom til skade ved sammenstødet.

Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 18.27 i krydset Dr. Holsts Vej/Åby Ringvej i Åbyhøj. En 23-årig mandlig bilist svingede til venstre og ramte ind i en bil ført af en 30-årig mand. Den 23-årige mand og en 24-årig passager blev kørt til skadestuen, men slap umiddelbart uden større skader.

Der skete et færdselsuheld torsdag kl. 3.03 på Viborgvej i Sabro. En lastbil ført af en 47-årig mand ramte ind i en løs hest, der havde forvildet sig ud på vejen. Hesten omkom, men den 47-årige slap umiddelbart uden skader.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:

  • På Jægergårdsgade i Aarhus C begået mellem tirsdag d. 20/11 kl. 21.30 og onsdag d. 21/11 kl. 7.00
  • På Ellebjergvej i Risskov begået mellem tirsdag d. 13/11 kl. 12.00 og onsdag d. kl. 21/11 kl. 10.20

jr