Fortsæt til indhold

Plørefuld polak i lastbil med 5-10 km/t på motorvejen: Kunne ikke engang stå op

Mere end 30 bilister slog alarm, da en polsk lastbil slingerede voldsomt og kørte meget langsomt midt på den Midtjyske Motorvej.

Krimi
Daniel Sennek

Den polsk lastbil kørte på et tidspunkt med kun 5-10 km/t på den Midtjyske Motorvej mellem Brande og Herning. Den slingrede voldsomt med en plørefuld chauffør bag rattet, hvilket fik flere end 30 trafikanter til at slå alarm på telefon 112.

Det skriver TV MIDTVEST.

Flere af trafikanterne forsøgte at få lastbilen til at stoppe sin groteske kørsel, men det hjalp ikke. Da politiet fik stoppet lastbilen og hjulpet chaufføren ud, var det tydeligt, at han havde fået en del at drikke.

Et øjenvidne beskriver, hvordan to betjente måtte hjælpe manden ud af lastbilen og støtte ham, fordi han tilsyneladende ikke kunne stå selv. En anden så ham efterfølgende sidde og ligge ned efter anholdelsen.

"Han var plakatfuld. Det må vi sige. Østerlandske chauffører kan godt være spirituspåvirkede. Det er vi stødt på før," siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.