Fortsæt til indhold

48-årig kvinde forsvandt fra sit hjem midt om natten: Fundet efter to døgn

Krimi
Jacob Nielsen

En større eftersøgter blev iværksat, da en 48-årig kvinde fra Bjæverskov-området torsdag morgen blev meldt savnet af hendes mand.

Nu melder Midt- og Vestsjællands Politi, at kvinden er blevet fundet i god behold.

Det var tidligt torsdag morgen, at ægtefællen kontaktede politiet, fordi hustruen efter et skænderi havde forladt bopælen midt om natten mellem tirsdag og onsdag og både havde efterladt sin mobiltelefon og sit normale overtøj på bopælen.

Ægtemanden fik intet livstegn fra kvinden hele onsdagen, og var begyndt at blive alvorligt bekymret den følgende morgen.

Derfor iværksatte politiet en større humanitær eftersøgning med patruljer, politihunde og en helikopter i de store skovområder i Lidemarks-området ved Bjæverskov.

Udover at kvinden er fundet og i god behold, har politiet ikke yderligere at sige i sagen.