Stor eftersøgning: 52-årig kvinde meldt savnet
Jacob Nielsen
Østjyllands Politi har søndag eftermiddag indledt en større eftersøgning efter en 52-årig kvinde i Randers.
Ifølge Ekstra Bladet er både hundepatruljer, helikopter og en drone sat ind i området ved Randers Regnskov.
Samtidig bedes alle i området kigge i haver og udhuse efter den efterlyste kvinde, som har været savnet siden lørdag, hvor hun gik fra hjemmet i nedtrykt sindstilstand.
Hun beskrives som: 52 år, mørkt hår, 170 cm., alm. bygget, iklædt sort eller beige dunjakke.
Kontakt Østjyllands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om kvinden, som ses på billedet øverts i artiklen.