90-årige Ruth indlagt med mavepine: Udskrevet med brækket håndled og flækket kindben
Da 90-årige Ruth Jessen blev indlagt med mavepine på Hvidovre Hospital, så havde hun nok ikke forventet, at hun kom hjem i værre tilstand end da hun blev indlagt.
Men det var lige præcis det der skete for Jean Skarbys farmor, den 90-årige Ruth Jessen. Indlagt med mavepine, men udskrevet med brækket håndled, flækket kindben og en flog slået af den ene hofte.
"Søndag morgen blev jeg ringet op af en sygeplejerske, der sagde, at min farmor var faldet ud af sengen, og at hun måtte være klatret over sengegærdet. Min farmor er klar i hovedet, men svækket. Hun er ikke i stand til at kravle over et sengegærde. Det, der gør mig vred, er, at jeg er sikker på, at de stikker mig en løgn. Sengehesten kan ikke være sat op. Hun må være faldet i søvn, have drejet sig og er så faldet ud af sengen," raser Jean Skarby, der ikke mener, at hospitalet har passet ordentligt på Ruth, til B.T.
Ruth Jessen kan ikke selv huske faldet, men ifølge den ansvarlige overlæge blev hun funde på gulve klokken syv søndag morgen.
Dagen efter blev Ruth Jessen sendt tilbage til det plejehjem i Valby, som hun bor på. I smerter og "dopet" på medicin.
"Hendes egen læge kunne se, at der også var et brud på hoften. Desuden havde hun forhøjet hjerterytme, og hendes galdetal var for høje. Han ville have hende indlagt igen, men allerede samme aften sendte Hvidovre Hospital hende hjem - igen. Det er at drive gæk med folk," mener Jean Skarby, der nu vil klage til Patientklagenævnet over sin farmors oplevelser, overfor B.T.