Se video: Her røver knivmand kiosk for juleskrab og penge
Politiet efterlyser vidner til røveri i kiosk i Lystrup
Lystrup Kiosk på Bystævnet i Lystrup blev tirsdag kl. 18.57 udsat for røveri, da en mand bevæbnet med en kniv truede ekspedienten til at udlevere nogle tusinde kroner i kontanter.
Røveren kom maskeret ind i butikken og råbte, 'det er et røveri', hvorefter han fik ekspedienten til at åbne kassen og give ham pengene. Røveren tog samtidig et stativ med skrabejulekalendere, inden han stak af, formentlig mod Kildehaven syd for kiosken.
Østjyllands Politi har offentliggjort en overvågningsvideo af episoden i håb om, at nogen kan genkende røveren på hans tøj eller særlige gang. Hvis man har set røveren umiddelbart før eller efter røveriet, eller har en formodning om, hvem han kan være, må man gerne kontakte politiet på telefon 114.
jr