Voldsomt uheld: Bilist kørte ind i parkeret trailer
38-årig mand mistede kontrol over sin bil på regnvåd vej
Jeppe Rafn
Søndag eftermiddag skete der et voldsomt trafikuheld på Motortrafikvejen i Rønde, da en bilist kørte ind i en trailer, der holdt i nødsporet.
Østjyllands Politi skriver i døgnrapporten, at uheldet skete, fordi bilisten mistede kontrollen over sin bil på den regnvåde vej.
Bilen endte på taget i siden af vejen, og man kan se på billeder fra stedet, at der skete store skader på både bil og trailer.
Bilisten var en 38-årig mand, der angiveligt ikke kom alvorligt til skade ved færdselsuheldet, der skete søndag kl. 14.17.