Uhyggelig dødsulykke på motorvej i nat: Mand til fods torpederet af bil
Jacob Nielsen
Holbækmotorvejen ved Vallensbæk N. har natten til onsdag været spærret i udadgående retning efter en voldsom dødsulykke, skriver Ritzau efter oplysninger fra vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.
En 28-årig mand blev kort før klokken 23 tirsdag aften dræbt på stedet, da han blev ramt af en bil. Manden befandt sig på motorvejen på gåben sammen med en anden 30-årig mand, da han blev dræbt.
Den 30-årige er blevet anholdt af politiet.
"Vi undersøger nu, om der er foregået en kriminel handling i forbindelse med ulykken," siger vagtchef Thomas Christensen til Ritzau.
Vestegnens Politi har natten igennem arbejdet med at få underrettet den 28-åriges pårørende.
Se flere videoer på locaeyes.dk.