Fortsæt til indhold

Mand set med pistol i Viby Centret

55-årig mand fra Viby sigtet for at overtræde Våbenloven og Knivloven

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fik søndag kl. 10.20 en anmeldelse fra en butiksvagt i Viby Centret, der var blevet kontaktet af en mand, der havde set en person med en pistol i centeret.

Der blev sendt en patrulje til centret, hvor man blandt andet via overvågningsbilleder fandt ud af, at personen med pistolen var en 55-årig mand fra Viby.

Der blev derefter iværksat en ransagning på mandens bopæl på Kaj Munks Vej i Viby, hvor politiet fandt en revolver, en økse, en slangebøsse, en foldekniv og nogle patroner.

Manden blev derfor anholdt og sigtet for at overtræde af Våbenloven og kørt til politistationen i Aarhus.

Det viste sig at revolveren var en attrap, der ikke var funktionsdygtig, hvorfor der ikke var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør.

Han er dog fortsat sigtet for flere overtrædelser af Våbenloven og Knivloven, oplyser Østjyllands Politi.

jr