Hidsig mand brækkede hånd og finger på 45-årig mand, der bad ham tage det roligt
45-årig mand overfaldet i Bazar Vest i Brabrand
Arkiv
En 45-årig mand blev søndag eftermiddag kørt til skadestuen efter et overfald i Bazar Vest i Brabrand. Det skete, efter han havde taget kontakt til en råbende og hidsig mand og bedt ham om at tage det med ro.
Manden begyndte at råbe ad den 45-årige mand og spytte ham i ansigtet. Derefter slog han ham flere gange i hovedet og tog fat i hans hånd og vred den rundt, så han faldt til jorden.
Flere personer kom til og fik adskilt de to mænd, hvorefter den 45-årige mand blev kørt på skadestuen og behandlet for en brækket hånd og en brækket finger.
Episoden skete ved 15-tiden. Østjyllands Politi oplyser, at man har en formodning om, hvem der stod bag overfaldet i bazaren.
jr