Fortsæt til indhold

Eksplosionsagtig brand i Ebeltoft i nat: Bil og garage udbrændt

Voldsom brand i hus i Ebeltoft

Krimi
Arkiv

Beboeren i et hus på Mimosavej i Ebeltoft blev i nat vækket, da der udbrød brand i huset.

Ifølge Lokalavisens oplysninger gav det et kæmpe brag, hvorefter der væltede ild ud af garagen.

Branden blev anmeldt tirsdag kl. 0.38. Den var så kraftig, at flere tagplader sprang med høje brag til følge, oplyser Østjyllands Politi.

Beboeren kom selv ud af huset og kom ikke til skade.

Huset har derimod lidt stor skade. Den foreløbige undersøgelse viser, at branden opstod i gavlenden af huset i forbindelse med garagen, hvor også en bil var parkeret. Garagen og bilen udbrændte, inden det lykkedes brandvæsnet at slukke ilden.

Den endelige brandundersøgelse skal senere fastslå brandårsagen.

jr