Fortsæt til indhold

Uhyggelig trafikulykke: Bilist slæbt 75 meter under lastvogstog

Fører af personbil svært kvæstet

Krimi
Arkiv

En bilist blev i sin bil klemt fast under et lastvognstog og slæbt 75 meter ved en alvorlig trafikulykke onsdag morgen klokken lidt over klokken 07 i Onsild nord for Randers, skriver Nordjyske.dk.

Føreren af personbilen blev alvorligt kvæstet og bilen fuldstændig smadret.

Ulykken skete i krydset mellem Hobro Landevej og Vorningvej, hvor føreren af personbilen ikke overholdt sin vigepligt og derfor kørte ind i siden af en lastbil, der passerede på Hobro Landevej i samme øjeblik, skriver Nordjyske.dk.

Onsdag formiddag arbejdes der stadig på stedet, blandt andet fordi en bilinspektør skal undersøge de involverede køretøjer.