Kæresten var "doven og gamede altid": 46-årig kvinde fik nok - og gik amok med en kødhammer
En 46-årig kvinde var tilsyneladende så træt af, at hendes kæreste "altid gamede og ikke lavede noget", så hun gik fuldstændig amok.
Daniel Sennek
En 46-årig kvinde på Langeland skal i fængsel, efter hun gik brutalt amok på sin kæreste. Hun var blevet vred, fordi han ifølge hende altid sad og gamede - og aldrig lavede noget i hjemmet.
Det skriver TV 2.
Kvinden truede først kæresten, hvorefter hun gik amok. Den 46-årige kvinde slog ham i hovedet med en kødhammer, og selv da politiet ankom, fortsatte hun. Under hendes anholdelse sparkede hun kæresten i hovedet.
Hun har nu fået syv måneders fængsel, oplyser Anklagemyndigheden ved Fyns Politi.