Mand klemt ihjel i papcontainer
Arkiv
En 39-årig mand fra Hjørring, som 3. oktober blev fundet død i en affaldssortering i Nørresundby i Nordjylland, blev klemt ihjel i en papcontainer, da en lastbil hentede containeren for at køre den på affaldssorteringen.
Det skriver nordjyske.dk på baggrund af de retsmedicinske undersøgelser, som Nordjyllands Politi nu har afsluttet.
Der var altså tale om en tragisk ulykke, og manden var altså død, da han endte på affaldssorteringen i Nørresundby, slår politiet fast.
Det var personalet på affaldssorteringen, der fandt den døde mand, der efter sigende var kendt for at søge ophold i affaldscontainere, skriver nordjyske.dk.
jn