Fortsæt til indhold

Voldsmand afsløret: Tabte sin pung på gerningsstedet

22-årig tabte sin pung med personlige oplysninger efter voldsepisode

Krimi
Arkiv

En 22-årig mand fik sent onsdag aften besøg af politiet, der sigtede ham for vold og besiddelse af narko. Det skyldtes, at han tidligere på aftenen angiveligt havde været indblandet i ballade og slået en 23-årig mand i ansigtet på Åboulevarden i Aarhus. Offeret forsøgte at holde ham tilbage, men det lykkedes ham at slippe væk. I den forbindelse tabte han sin telefon og pung, der indeholdt personlige oplysninger, så politiet kunne køre hjem til ham, hvor han blev anholdt og sigtet for vold. Han blev også sigtet for narkobesiddelse, fordi der var tre små poser med kokain i hans pung, og blev kørt til politistationen for at blive afhørt.

Voldsepisoden blev anmeldt onsdag kl. 22.44, efter den 22-årige mand var stukket af fra stedet. Da politiet kom frem, forklarede den 23-årige (offeret), at han havde været til en fest og var gået imellem en af hans kammerater og den 22-årige, som han ikke kendte, der var kommet op at skændes. Den 22-årige og 23-årige gik derefter udenfor, hvor den 23-årige, ifølge sin egen forklaring, blev slået i ansigtet af den 23-årige, efter de havde diskuteret lidt.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.