Fortsæt til indhold

Fuld hotelgæst gik amok under morgenmaden

64-årig mand ødelagde flere ting på hotellet

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fik mandag kl. 07.05 en anmeldelse fra et hotel på Viby Ringvej i Viby, hvor én af hotellets gæster var gået amok i morgenmadsbuffeten. Det oplyses i dagens døgnrapport.

Manden var fuld og havde ødelagt diverse inventar i morgenmadsrestauranten, blandt andet en spritbeholder, en potteplante, et billede og en lampe.

Han havde også kastet æg på gulvet og væltet en skraldespand. Efterfølgende havde manden sat sig ved et bord for at spise morgenmad, og der sad han også, da politiet kom.

Den 64-årige mand blev anholdt og sigtet for hærværk. Han blev kørt med til politistationen, hvor han fik lov at sove rusen ud.

jwh