Unge mænd kastede med kanonslag tæt på skole ved højlys dag
To unge mænd blev anholdt mandag eftermiddag i Lystrup
Arkiv
Østjyllands Politi fik mandag klokken 13.20 en anmeldelse om, at to unge mænd havde kastet med kanonslag tæt på Elsted Skole i Lystrup. En patrulje kørte rundt i området for at lede efter mændene, og de fandt dem i en butik på Lystrup Centervej. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Det viste sig, at den ene, en 18-årig mand, i forvejen var efterlyst af Nordjyllands Politi. Under anholdelsen svinede han gentagne gange betjentene til, så han fik en sigtelse for at fornærme politiet oveni.
Hans 17-årige ven havde to kanonslag i lommen, så han fik en sigtelse for at bryde fyrværkeriloven.
jwh