To indbrud i private hjem på Djursland
Indbrud i boliger i Ryomgård og Gl. Estrup
Arkiv
Østjyllands Politi oplyser i dagens døgnrapport, at man har modtaget to anmeldelser om indbrud i private hjem på Djursland.
Begge indbrud er sket for nogle dage siden, men angiveligt først anmeldt i går, mandag 17. december.
Det ene er begået på Kastanievej i Ryomgård mellem torsdag 13. december kl. 16 og fredag 14. december kl. 07.
Det andet indbrud er begået på Randersvej i Gl. Estrup ved Auning. Det er sket lørdag 15. december mellem kl. 10.30 og 12.00.
jr