Fortsæt til indhold

Politirapporten: To drenge på stjålen knallert anholdt

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

To drenge på 15 og 16 år blev torsdag kl. 19.50 anholdt af en patrulje på Bethesdavej i Aarhus N. Betjentene så de to drenge komme kørende to på en knallert uden hjelm og fik dem hurtigt standset. Via stelnummeret kunne patruljen se i deres system, at knallerten var meldt stjålet dagen før. Begge blev derfor anholdt og sigtet for tyveri. Den 15-årige fører af knallerten erkendte, at han havde røget hash, inden han satte sig op på knallerten, og derfor blev han også sigtet for narkokørsel. Derudover blev han sigtet for at køre uden hjelm og for at have en person bagpå knallerten.

Den rette ejer af knallerten blev kontaktet, så han kunne få sit køretøj tilbage.

Butikstyv anholdt efter tyveri af knive - også sigtet for at gå med kniv

En 25-årig kvinde blev torsdag kl. 15.21 sigtet for tyveri, efter hun blev anholdt på Søndergade i Aarhus C. Et par vagter opdagede, at kvinden både havde stjålet ting i Salling og i butikken Værsgo. De tilbageholdt hende derfor, indtil poltiet kom frem. Over for patruljen erkendte kvinden, at hun havde stjålet en taske, et par handsker, noget keramik og nogle knive.

Da hun gik rundt med knive på sig, blev hun også sigtet for brud på knivloven.

Færdsel

Der skete et færdselsuheld torsdag kl. 7.00 i krydset Marienlystvej/Paludan-Müllers Vej i Aarhus N. En 48-årig mandlig bilist drejede til højre ad Marienlystvej og ramte en 35-årig mand, der kom cyklende lige ud. Cyklisten slap dog umiddelbart uden større skader. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Der skete et færdselsuheld torsdag kl. 14.31 i krydset Randersvej/Nehrus Alle i Aarhus N. En 48-årig mandlig bilist foretog en U-vending og blev ramt af Letbanen. Der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet. Bilisten blev sigtet for at have foretaget en ulovlig U-vending.

En 22-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 15.06 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Finderupvej i Aarhus C.

Der skete et færdselsuheld torsdag kl. 16.02 på Østjyske Motorvej i Brabrand. En 27-årig mandlig bilist ramte ind i en bil ført af en 45-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade.

En 21-årig mandlig bilist blev natten til fredag kl. 00.45 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Østjyske Motorvej ved Brabrand.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:

  • På Knudrisgade i Aarhus C begået torsdag d. 13/12 mellem kl. 8.00 og kl. 8.30
  • På Skovlundgårdsvej i Viby begået mellem fredag d. 30/11 kl. 00.00 og tirsdag d. 4/12 kl. 14.00
  • På Holme Byvej i Højbjerg begået mellem lørdag d. 1/12 kl. 8.00 og torsdag d. 13/12 kl. 11.00
  • På Skovhøj i Hasselager begået mellem onsdag d. 12/12 kl. 18.00 og torsdag d. 13/12 kl. 17.10
  • På Agerbæksvej i Risskov begået torsdag d. 13/12 kl. 18.36
  • På Astridsvej i Brabrand begået mellem mandag d. 3/12 kl. 18.30 og tirsdag d. 4/12 kl. 10.30
  • På Ladefogedvej i Aarhus N begået torsdag d. 13/12 mellem kl. 17.00 og kl. 23.15

jr