Fortsæt til indhold

Forsøg på manddrab: Nicki Bille ramt af skud med haglgevær

Politiet oplyser, at den tilskadekomne er uden for livsfare, men at skaderne har været behandlingskrævende

Krimi
Arkiv

Den skandaleombruste fodboldspiller Nicki Bille blev ramt af skud med et haglgevær i nat, fremgår det af politiets sigtelse mod tre personer. De to af personerne - en 23-årig kvinde og en 30-årig mand - er anholdt, mens den tredje person er på fri fod.

I nat blev en person kørt i ambulance fra Nicki Billes lejlighed i den nye del af Københavns Sydhavn og til Rigshospitalet.

Ifølge sigtelsen blev Nicki Bille ramt af et enkelt skud i højre underarm og fik 'en alvorlig skade'.

Politiet oplyser, at den tilskadekomne er uden for livsfare, men at skaderne har været behandlingskrævende. Personen er blevet kørt til Rigshospitalet.

Nicki Bille har spillet tre landskampe for A-landsholdet og har spillet for norske Rosenborg BK og spanske Villarreal CF.

Nicki Bille er lige nu uden kontrakt, efter han for nylig blev fyret i Lyngby efter en voldssag.