Fortsæt til indhold

Politiet: 60-årig norsk kvinde trak et spor af plat, fup og fidus gennem Danmark

Tiltalt for groft bedrageri i 22 sager

Krimi
Arkiv

60-årig kvinde tiltales for flere tilfælde af særligt groft bedrageri

Nordsjællands Politi - 2018-10-05 09:00 CEST

Anklagemyndigheden i Nordsjælland har rejst tiltale mod en 60-årig kvinde fra Norge for 22 forhold af bedrageri af særlig grov karakter .

Ifølge anklageskriftet har kvinden, som blev varetægtsfængslet den 30. juli i år, i flere tilfælde boet på bed and breakfast, klostre og refugier flere steder i Danmark, hvorfra hun senere er rejst uden at betale regningen.

Endvidere fremgår det af anklageskriftet, at den 60-årige kvinde har lånt penge af flere personer, selvom hun ikke havde evne eller vilje til at tilbagebetale lånene. Desuden er kvinden tiltalt for tyveri af blandt andet et billede og et kobberstik, oplyser Nordsjællands Politi.