Fortsæt til indhold

Politirapporten: Bilist overhalede højre om med over 100 km/t

Uddrag fra Østjyllands Politi

Krimi
Arkiv

En patrulje blev torsdag kl. 21.20 opmærksomme på en bil, der kørte hasarderet på Åby Ringvej i Brabrand. Patruljen satte derfor efter bilen, der foretog flere overhalinger højre om, og på et tidspunkt nåede en hastighed på over 100 km/t. Patruljen fik standset bilen ved Edwin Rahrs Vej og tog kontakt til den 22-årige fører, der blev sigtet for flere færdselsforseelser og for ikke at efterkomme politiets anvisninger om at standse bilen.

To parfumetyve på spil i Magasin

Østjyllands Politi fik torsdag kl. 18.13 en anmeldelse fra Magasin i Aarhus, hvor en butiksvagt havde tilbageholdt en butikstyv. Vagten havde set en kvinde gå rundt i parfumeafdelingen, hvor hun havde taget en parfume og lagt den ned i den pose, hun havde med sig, hvorefter hun forlod butikken uden at betale. Vagten fulgte efter kvinden og pågreb hende udenfor butikken. Kvinden blev desuden fundet i besiddelse af noget make-up, der var stjålet fra Salling og tre kjoler, der var stjålet i en anden butik. Den 25-årige kvinde blev sigtet for butikstyvieri og blev efterfølgende bortvist fra stedet.

Lidt senere på aftenen, kl. 20.13, fik politiet igen en anmeldelse fra magasin, der havde tilbageholdt endnu en butikstyv, der var blevet set lægge fire parfumer ned i sin rygsæk for herefter at gå ud af butikken uden af betale. Den 26-årig mand blev tilbageholdt af en butiksvagt, indtil politiet kom, hvorefter han blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i Aarhus Kommune:

  • På Vibyvej i Åbyhøj begået mellem lørdag den 15/12 kl. 20.00 og søndag den 16/12 kl. 12.00
  • På Morten Eskesens Vej i Aarhus V begået mellem mandag den 19/11 og onsdag den 19/12 kl. 11.00
  • På Dalsagervej Egå begået torsdag den 20/12 kl. 18.46
  • På Øster Allé i Viby begået torsdag den 20/12 mellem kl. 15.00 og kl. 18.00
  • På Mosevangen i Lystrup begået torsdag den 20/12 mellem kl. 16.00 og kl. 18.40
  • På Solklintvej i Egå begået torsdag den 20/12 mellem kl. 06.30 og kl. 20.00
  • På Mosevangen i Lystrup begået torsdag den 20/12 kl. 20.16
  • På Dalvangen i Højbjerg begået torsdag den 20/12 mellem kl. 16.00 og kl. 19.00

jr