Et-årig pige bortført: Ring til politiet hvis du ser denne kvinde
Jacob Nielsen
25-årige Ezwti Ghebrehiwet Tkue og hendes ægtemand bortførte lørdag deres datter fra et bosted i Aalborg. Politiet leder fortsat efter mor og datter, der har været efterlyst siden lørdag eftermiddag, skriver TV 2.
Under bortførelsen af den 1½ år gamle pige skulle ægteparret ifølge TV 2 have overfaldt de familiebehandlere, som har taget sig af datteren på bostedet.
Nordjyllands Politi beder offentligheden ringe 1-1-4, hvis de ser nogle af de nævnte personer eller har oplysninger i sagen.
Pigen er multiallergiker og medicinkrævende, og det frygtes, at den 25-årige mor ikke på forsvarlig vis kan tage vare på den lille pige.