Boligindbrud i Grenaa og Auning
To indbrud i private hjem i Grenaa og et i Auning
Arkiv
Der er i de seneste par døgn begået tre indbrud i private hjem på Djursland.
Natten til fredag 21. december kl. 05.00 var der indbrud i en bolig på Strandgade, der ligger ved havnen i Grenaa.
I den anden ende af Grenaa by har der været indbrud i en bolig på Valmuevej. Det er sket mellem torsdag 20. december kl. 20 og fredag 21. december kl. 9.
Det sidste indbrud er sket på Molshuse i Auning. Her har der været ubudne gæster i tidsrummet mellem fredag 21. december kl. 16 og lørdag 22. december kl. 9.30.
Indbruddene fremgår af de seneste dages døgnrapporter fra Østjyllands Politi.
jr