Færdselsuheld ved tilkørsel til motorvejen
To biler stødte sammen ved motorvejstilkørsel
Arkiv
Fredag eftermiddag kl. 16.20 skete der et færdselsuheld med to biler på Landevejen ved tilkørslen til motorvejen nord for Aarhus.
En 38-årig kvinde kom kørende på Landevejen mod vest og svingede til venstre ved tilkørslen, hvor hun blev ramt af en anden bil, der kom kørende på Kirkeholtvej/Landevejen i modsat retning. Føreren af denne bil var en 24-årig kvinde.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. Der er ikke oplysninger om tilskadekomne i forbindelse med færdselsuheldet.
jr