Grenaa: Hurtig bilist havde narko i blodet
28-årig bilist viste sig at være påvirket af narko
Arkiv
En af politiets patruljer standsede onsdag kl. 12.35 en bil, der kørte for stærkt på Nordre Kattegatvej i Grenaa.
Føreren af bilen var en 28-årig mand, som betjentene skønnede narkopåvirket. Han blev derfor bedt om at tage en narkometertest, der bekræftede mistanken.
Den 28-årige mand blev derfor anholdt og taget med på politistationen for at få taget en blodprøve.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jr