Unge skyndte sig ud fra røgbombe-ramt kollegiegang
Da brandvæsnet ankom, blev det konstateret, at en røgbombe var gået af i gangen
Unge mennesker på kollegier Kløvergården i Skødstrup fik sig noget af en forskrækkelse natten til torsdag.
En brandalarm gik på kollegiet klokken 03.13, og hele første sal på gangen var fyldt med røg.
Det opdagede en mandlig beboer, som hurtigt fik alarmeret 112 og naboerne. Han fik vækket de andre beboere, som alle skyndte sig ud af bygningen.
Både brandvæsen, politi og redningspersonale blev kaldt til stedet, men ved brandvæsnets ankomst viste det sig, at de unge mennesker ikke skulle være nervøse for brand, for det blev hurtigt konkluderet, at det var en røgbombe, der var årsag til røgen.
Ingen af beboerne kom noget til.
Politiet har ikke oplyst noget om, hvor røgbomben kom fra.
dp