Fortsæt til indhold

Pushere i kørende salgsvogn snuppet af politiet

To unge mænd anholdt i bil fyldt med klargjorte kokain-poser

Krimi
Arkiv

En politipatrulje spottede natten til fredag en bil på Klostergade i Aarhus.

I bilen sad en mand, og to andre mænd blev set stige ind i bilen, hvorefter de kørte lidt rundt i området. Det virkede mistænkeligt, og patruljen standsede derfor bilen kort tid efter.

I bilen fandt betjentene en del poser med kokain, der var gjort klar til salg, og bilens 29-årige fører blev derfor sigtet for salg af narko. Da han desuden virkede narkopåvirket, blev han også sigtet for narkokørsel.

I forbindelse med ransagning af bilen forsøgte en af passagererne, en 22-årig mand, flere gange at forlade stedet på trods af, at betjentene bad ham om at blive.

Han endte derfor med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Den 29-årige og den 22-årige blev begge kørt til politigården i Aarhus.

dp