Mand sigtet for vold mod kvinde efter parkeringsstrid i Bruuns Galleri
Uenighed om parkeringsplads udviklede sig voldsomt
Arkiv
En 51-årig mand er blevet sigtet for vold mod en 30-årig kvinde efter en episode i parkeringskælderen i Bruuns Galleri i Aarhus C.
Han var ved at køre sin bil ind i en bås, hvor kvinden stod og slog armene ud til siden for at markere, at pladsen var optaget. Det ville han ikke acceptere, så han fortsatte med at køre frem mod kvinden, der blev skubbet bagud af bilen.
Herefter har parterne forskellig forklaring på, hvad der skete, oplyser Østjyllands Politi, men på et tidspunkt stiger manden ud af bilen, og de kommer i håndgemæng.
Episoden blev anmeldt onsdag kl. 13.44 af butikscentrets vagter, der kom til og fik parterne skilt ad.
jr