Fortsæt til indhold

Fire mænd angreb rådhus med nytårsraketter

Det er ikke første gang, at der bliver begået hærværk mod rådhus

Krimi
Arkiv

Endnu en gang er uret på Odense Rådhus blevet brugt som skydeskive med fyrværkeri. Hidtil har den kedelige tendens fundet sted i forbindelse med nytåret, men denne gang var en flok unge mænd et døgn tidligere ude, skriver Fyens.dk.

"Vi fik en anmeldelse om, at fire unge mænd skød efter rådhuset med raketter, og vi var hurtigt til stede," siger Milan Holck Nielsen, der er vagtchef ved Fyns Politi til mediet.

Betjentene kunne med sikkerhed sige, at en 24-årig havde skudt efter uret, mens de tre øvrige unge mænd er registreret som antrufne på stedet.

For to år siden blev der smadret fire ruder ind til festsalen på rådhuset. En anden raket eller bombe havde knust glasset på rådhusuret, hvor også viserne var blevet beskadiget, skriver Fyens.dk.