Fortsæt til indhold

Kæmpe eftersøgning i gang netop nu: Politiet leder efter forsvunden kvinde

En lang række politifolk, hundepatruljer og hjemmeværnet i Nordjylland leder lige nu efter den 92-årige Elca Kristine Jensen, der har været forsvundet siden søndag eftermiddag.

Krimi
Daniel Sennek

"Eftersøgningen pågår stadig med fuld styrke. Vi har fået et par henvendelser fra borgere, som mener at have set hende omkring klokken 14 søndag, men siden har vi ikke hørt noget fra eventuelle vidner."

Sådan siger vagtchef fra Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, til B.T. om den eftersøgning, som politiet lige nu er i gang med.

"Vi leder stadig intenst efter 92 årige Elva som er bortgået i Aalborg. Vi har fået flere borgerhenvendelser og hun er senest kl. 1415 set ved Hasseris Kirke på Hasserisvej i Aalborg," skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Den ældre kvinde forlod plejehjemmet Sofiegården i Sælsager ved Aalborg, hvor hun bor, søndag først på eftermiddagen, og siden har politiet søgt efter hende. 92-årige Elva Kristine Jensen beskrives således:

  • Er 165-175 cm høj
  • Har hvidt, krøllet hår og er af almindelig bygning.
  • Hun er iført hvid hue, beige jakke, sorte bukser og bærer desuden briller

Ring til Nordjyllands Politi på tetlefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.