Fortsæt til indhold

Mand taget med springkniv på sig

Der blev natten til mandag meldt om uroligheder på en adresse i Lystrup

Krimi
Arkiv

En patrulje fra Østjyllands Politi blev natten til mandag klokken 00.06 sendt til Elstedhøj i Lystrup, hvor der skulle være noget uro mellem flere personer. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. Da betjentene kom frem, var der dog ro på stedet, men de traf en 28-årig mand, som havde et hylster til en kniv siddende i bæltet.

De spurgte ham derfor, om han havde en kniv på sig, og det indrømmede manden, der kunne fremvise en springkniv. Den beslaglagde betjentene, hvorefter de anholdt den 28-årige og sigtede ham for brud på knivloven.

Det bliver ikke beskrevet yderligere i døgnrapporten, hvad anmeldelsen om uro mellem flere personer præcist gik ud på.

jwh