Fortsæt til indhold

Bilist overså cyklist i rundkørsel i Grenaa

18-årig kvinde tilset i ambulance efter sammenstød med bil

Krimi
Arkiv

Onsdag eftermiddag kl. 14.14 skete der et færdselsuheld med en bilist og en cyklist i rundkørslen ved Østergade og Rosengade i Grenaa.

Bilisten kørte ind i rundkørslen og stødte sammen med cyklisten, der var på vej rundt i rundkørslen. Cyklisten var en kvinde på 18 år, der blev tilset i en ambulance på stedet, men ikke umiddelbart kom alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politi.

Bilisten var en mand på 22. Han erkendte, han ikke havde set cyklisten, og blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

jr