Pas på glatte veje i Aarhus og Skanderborg
Vejdirektoratet advarer om glatte veje i Østjylland
Arkiv
Østjyderne er vågnet op til en hundekold morgen med temperaturer langt under frysepunktet.
Det betyder, at der er risiko for glatte veje, og Vejdirektoratet advarer på sin hjemmeside om, at at der kan være glatte veje og glat på udsatte steder i Skanderborg og Aarhus Kommune.
Trafikradioen på P4 Østjylland har fået meldinger om, at der kan være glat på 'luskede' steder i Skanderborg, Randers og Aarhus, så man anbefaler bilisterne at køre hjemmefra i god tid og være opmærksomme på vejforholdene.
Temperaturerne i Østjylland er tidligt fredag morgen nogle grader under frysepunktet, men stiger i løbet af dagen til 3-4 plusgrader.
jr