Bil væltede om på siden: 77-årig sad fastklemt i selen
Ældre bilist måtte hjælpes ud af sin bil, der var væltet om på siden ved et solouheld
Arkiv
Tirsdag kl. 11.00 skete der et færdselsuheld på Nordkystvejen i Allingåbro.
Det var et solouheld med en bil, der skred ud i en rundkørsel og havnede i rabatten, hvor den væltede om på siden. Ifølge Østjyllands Politi skete uheldet formentlig på grund af glat føre.
Føreren af bilen var en 77-årig mand, der var fastklemt i selen. Han blev hjulpet ud af en ambulance, der tilfældigvis kom forbi uheldsstedet.
Den 77-årige mand slap umiddelbart uskadt fra uheldet, oplyser Østjyllands Politi.
jr