Dødsbrand i rækkehus: Mand nåede ikke ud fra førstesalen
Jacob Nielsen
Sent fredag aften opstod der brand i et rækkehus på Rådhusstræde i Hillerød.
Brandvæsenet rykkede ud til branden klokken 22:40, og her fik man hurtigt branden under kontrol. Desværre fandt man efterfølgende, hvad der formodes at være husets 84-årige beboer liggende død på førstesalen, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Nordsjællands Politi skulle der ikke ligge en kriminel handling bag dødsbranden.
"Vi kan ikke udelukke noget, men det tror vi ikke. Stedet har været spærret af siden i går aftes, og i dag arbejder teknikere på at få klarlagt, hvordan den er opstået," siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, David Borchersen, til Ekstra Bladet.
Se flere videoer på localeyes.dk.