Tilbageholdelse af butikstyv udviklede sig farligt
Butiksansat og butikstyv i håndgemæng på åben gade
Det udviklede sig til en farlig situation, da en medarbejder i Rema 1000 fredag aften konfronterede en 28-årig kvinde med, at hun havde taget en sixpack øl fra butikken i Nørre Allé i Aarhus C uden at betale.
Da den 21-årige mandlige medarbejder konfronterede kvinden, reagerede hun med at give ham en lussing. Herefter udviklede det sig, oplyser Østjyllands Politi, da medarbejderen prøvede at tilbageholde kvinden. Hun kradsede ham flere gange på hånden og kæmpede kraftigt imod, så de flere endte ude på vejen tæt på den forbikørende trafik.
Den 28-årige kvinde sparkede også en 18-årig mand på hagen, da han forsøgte at hjælpe medarbejderen med at holde hende tilbage.
Episoden skete fredag klokken 19.20.