Fortsæt til indhold

26-årig kæmper for livet efter uhyggeligt styrt: Ville tisse ud af vindue

En 26-årig mand fra Horsens befinder sig fortsat i kritisk tilstand, efter han natten til søndag faldt ud ad et vindue under en fest.

Krimi
Daniel Sennek

Politiet har siden faldulykken undersøgt og efterforsket ulykken. Ifølge dem tyder alt på, at den unge mand forsøgte at tisse ud ad vinduet, fik overbalance og faldt fra første sal direkte ned på fortovet.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Manden har fået alvorlige skader i hovedet, og hans tilstand er stadig kritisk," oplyser efterforskningsleder Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Der var tre øvrige kammerater til den unge mand i lejligheden, og ifølge deres første forklaringer, så sad den 26-årige i vindueskarmen og ville tisse ud ad vinduet.

"Vi er endnu ikke færdige med vores undersøgelser og fortsætter med afhøringer i dag. Det er derfor endnu for tidligt at sige helt præcist, hvad der er sket," oplyser Lars Peter Madsen til Ekstra Bladet.