Bilister på narko i Ørsted og Grenaa
Politiets patruljer stoppede mandag aften to bilister, der ikke ikke bestå en narkometertest
Arkiv
To yngre mænd blev mandag aften uafhængigt af hinanden standset af politiet og afsløret i narkokørsel på Djursland.
Den første episode skete kl. 19.54 på Rougsøvej i Ørsted, hvor en 19-årig mand blev standset i bil, anholdt og sigtet for narkokørsel.
Nogle timer senere var den gal på Århusvej i Grenaa, hvor en 27-årig mandlig bilist blev standset af en patrulje. Han blev anholdt kl. 23.23 og sigtet for narkokørsel samt kørsel uden førerret, da det viste sig, han ikke havde noget kørekort.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jr