Fortsæt til indhold

Motorcyklist på speed kørte galt på flugt fra politiet

42-årig mand flygtede på motorcykel, fordi han ikke har kørekort

Krimi
Arkiv

En af politiets patruljer fik onsdag formiddag øje på en mand på en motorcykel, som lignede en, betjentene for nogle dage siden forgæves forsøgte at standse.

Motorcyklisten kørte ved Ringvejen i Viby, og ligesom sidst tog føreren flugten og kørte med høj fart ad forskellige sideveje med politiet i hælene.

Efter en 'længere' jagt endte flugten på Hasselager Centervej, hvor motorcyklisten blev kastet af og endte i græsset. Den 42-årige mand kunne selv rejse sig og blev derefter anholdt klokken 11.05 og sigtet for at have kørt to gange over for rødt lys, for at køre i frakendelsestiden og for narkokørsel, fordi han blev testet positiv for brug af amfetamin (speed).

Østjyllands Politi oplyser, at motorcyklisten forklarede flugten med, at han flere gange var blevet taget i at køre motorcykel efter at have mistet kortet.

jr